Tanker ved Verdens Ende
Jeg er nået til verdens ende. Foran mig er der ikke andet end oprørt hav og bag mig truer sorte skyer med regn. Mågernes infernalske larm overdøver de sort-hvide lomvier, der står på de nøgne klipper, som små reserve-pingviner som evolutionen ikke nåede at designe færdigt. Jeg mødte de små sjove havfugle på turen herover, når de baskede energisk hen over bølgerne med deres små spidse vinger. Jeg har aldrig set lomvier før men har allerede knyttet en enorm sympati til de cigarformede væsner. De flyver, som om de spillede med i en tidlig Disney tegnefilm.
Verdens Ende er det nordøstligste skær på Christiansø. Længere østpå kommer ingen på dansk grund. Her stopper landet. Jeg nyder at stå som et frit menneske på klipperne i blæsten med min kikkert. Væk er al civilisation. Væk er tiden. Sådan så verden også ud for tusind år siden og for 100 år siden, da moderne tider begyndte. Vinden blæste mig hertil med 5 sekundmeter i går eftermiddags, og jeg har for første gang overnattet i båden neden for fyrtårnet. Hjemme fra Næs Stranden ser jeg altid efter lyset fra fyret på Christiansø. Nu kører lyskeglen hen over hovedet på mig og ændrer perspektivet. Før gik tankebevægelsen mod øen, nu tænker jeg videre. Som Columbus, der tog afsked med Kap Skt. Vincent, inden han drog ud for at finde den nye verden, står jeg på det yderste skær og tænker, at det kunne være spændende at sejle videre mod nordøst. Kap Skt. Vincent blev i øvrigt også kaldt Verdens Ende i Portugal
Med mig herover har jeg “Status paa Skæret” af Tage Voss, som tilbragte 20 år som læge på Christiansø. Bogen er et anmeldereksemplar fra 1954, som forsynet har ladet mig finde i en tilfældig bogkasse et sted. Det er en perle, jeg vil anmelde, når jeg får tid. Bogen fortæller ikke blot om livet på øen, på den tid jeg kom til verden. Den fortæller om de sidste danske naturmennesker. Om mennesker, der var uberørt af civilisationen og præget af et hårdt liv, de ikke brokkede sig over. Den fortæller også om de sidste frie børn, der klarede sig selv og blev robuste ø-børn. Status paa Skæret er en værdifuld tidskapsel skrevet af en mand, som elskede tilværelsens mennesker.
Tage Voss skriver i øvrigt i sin bog, at når endags-turister kommer herover med færgen fra Gudhjem, prøver de som besatte at opleve det hele, inden de skal tilbage med færgen et par timer efter. Det tager jeg til mig. Jeg har en masse ideer til hvad jeg vil opleve på Christiansø og naboøen Frederiksø med tilhørende skær og holme. Men dem parkerer jeg og kan tage frem igen, når jeg vender tilbage. Forhåbentligt snart. Er vinden rigtig er Christiansø kun tre timer fra Tejn Havn.
Men besøget på verdens ende og Tage Voss’ bog har givet mig lige den platform, jeg behøver, inden jeg i frisk modvind for motor sejler tilbage til Folkemødet i Allinge og min nabos kunstfernisering. Alle de moderne problemer, som eliten bekymrer sig om på Folkemødet, kan holdes op mod den natur og menneskeverden vi forlod ,nogenlunde samtidigt med at jeg blev født.
