Oplevelsen at læse Hemingway på tysk

Jeg har netop læst Hemingways ”A Farewell To Arms” - på tysk! Normalt ville jeg læse Hemingway på engelsk, men på grund af en besynderlig historie, som bevæger sig i feltet mellem fiktion og virkelighed, var tysk det mest oplagte.

Bogen tager udgangspunkt i mit tidsrejsende Møde med Erich Kästner, den 10. maj 1933 i Berlin, da en lastvogn med uniformerede studenter kører forbi en restaurant på Kurfürstendamm 72. På ladet af bilen ligger et læs bøger, som senere på aftenen skal afbrændes på nazisternes store bogbål på Opernplatz. Takket være et hul i vejen falder en enkelt bog imidlertid af lastvognen og undgår sin skæbne i flammerne. Det er er Hemingways ”A Farewell To Arms”, eller rettere den tyske udgave: ”In einem anderen Land”. Jeg synes, der er noget særligt over at læse en bog, der skulle have været brændt af nazisterne. Mit eksemplar har tilhørt en ”Nobert Heveling”, som ejede bogen i 1932.

Den tyske udgave af er fra 1931 og trykt blot to år efter den amerikanske udgivelse. Det siger noget om, hvor hurtigt kultur spredte sig også for 100 år siden. Filmatiseringen fulgte i 1932 med Gary Cooper i hovedrollen. Hvor cool er lige det?

Handlingen foregår under 1. verdenskrig på den italienske front, hvor Hemingway selv tjente som ambulancefører. Hovedpersonen er amerikaneren Frederic Henry, der bliver såret og forelsker sig i sygeplejersken Catherine Barkley, som bliver gravid. Indimellem drikker han og krigskammeraterne en del alkohol og siger mange banale ting til hinanden. Krigen går skidt for italienerne, hvis hær bryder sammen efter slaget ved Caporetto i efteråret 1917. Midt i kaoset af død og ulykke deserterer Henry og flygter til Schweiz med Catherine. Ulykkeligvis går fødslen galt, både mor og barn mister livet og efterlader en ulykkelig og skyldplaget Frederic Henry.

Hemingway havde svært ved at afslutte sin roman; han eksperimenterede med hele 42 forskellige afslutninger, inden han besluttede sig for blot at lade Frederic Henry gå ud af hospitalet – ud i regnen.

”A Farewell to Arms”/”In einem anderen Land” var en stor bog dengang; en af de klassiske anti-krigsbøger, som Mussolini forbød,og som først blev udgivet i Italien efter krigen og som Goebbels hadede og derfor satte på listen over utyske bøger, der skulle brændes.

Hemingway var med til at lancere en ny og moderne måde at skrive på. Han skrev vanvittigt simpelt, hvilket går op for mig, nu jeg læser ham på tysk. Normalt skal jeg koncentrere mig for at læse tysk, men når det er Hemingway, er det som at læse dansk. Det er altså det, de mener med Hemingways enkle og kortfattede skrivestil!

Når det så er sagt, så må jeg tilstå, at noget af dialogen er lige lovlig banal hundred år efter det blev skrevet. Noget er direkte kedeligt. Hemingway kan ikke flyttes 100 år frem i tiden uden skrammer. Jeg kan næsten ikke få mig selv til at skrive negativt om den store mester, der var Amerikas førende forfatter i det 20. århundrede som Johannes V. Jensen var det i Danmark.  To modernistiske forfattere, der fik Nobelprisen i litteratur med 10 års mellemrum. Det 20. århundrede var i sandhed skribenternes tid, og jeg føler mig lige nu som et fremmed væsen, som relativitetsteorien ved en fejl har efterladt i vor digitale tidsalder...

Men jeg er glad for endelig at have fået læst romanen, der blev Hemingways store gennembrud – og jeg er glad for at have læst den på tysk. Det gav mig en ny forståelse af flere ting.